nedsat appetit, opkast

Simba, 10 år gammel pudel.

Forhistorie
Simbas ejer kontakter sin dyrlæge fordi Simba ikke har spist som han plejer i ca. 3 ugers tid, og nu er han begyndt at kaste op.

Da dyrlægen undersøger ham er han nedstemt, let feber, ellers finder dyrlægen ikke noget på ham. Der bliver taget en blodprøve og det konstateres at der er en lav urinstof, hvilket kan tyde på lever problemer, men lever tallene er som de skal være. Der er desuden lidt for mange hvide blod legemer hvilket tyder på infektion.

Simba behandles med antibiotika og smertestillende.
Udover infektion i mave-, tarmkanalen eller lever kan også fremmedlegemer i mavesækken eller tarmkanalen give nedsat appetit og opkast.

Yderligere undersøgelser
Simbas ejer ringer efter et par dage og fortæller at han ikke er bedre, nu vil han slet ikke spise, hans afføring er lind. Dyrlægen vælger at tage Simba ind til kontrast røngten, for at konstatere om der er noget i mavesækken eller tarmen der forhindrer passage. Her finder dyrlægen at mavesækken er meget længe om at tømme sig, men der er passage.

Operation
Simba får det værre weekenden over, så mandag morgen tager dyrlægen ham ind til eksplorativ laparotomi, dvs. at man åbner ind til maven og gennemgår hele mave-tarmkanalen. Her finder dyrlægen en intussusception. Det er et stykke tarm der har foldet sig ind i sig selv.

Det betyder at der er en voldsom forsnævring, nogle gange er der ligefrem en blokering af tarmen. Blodtilførslen til det stykke tarm der er foldet ind, er ikke er optimal.
Det pågældende stykke tarm blev fjernet, de to ender syet sammen og Simba blev lukket igen.

Simba blev sendt hjem med smertestillende, antibiotika og et letfordøjeligt foder specielt udviklet til kritiske patienter. Det eneste vi kunne gøre var at krydse fingre for at han ville spise.

Simbas ejer ringede næste formiddag og fortalte at Simba spiste og var meget sulten – dejligt at høre.

Så indtil videre en lykkelig udgang.

Hvad forårsagdede intussusceptionen?
Efter at Simba forlod operationsbordet, undersøgte dyrlægen tarmstykket nærmere. Der sad en stilket hævelse inde i tarmen, det er højst sandsynligt årsagen til at tarmen foldede sig som den gjorde. Dyrlægen sendte en prøve afsted til laboratoriet for bedre at kunne forudsige Simbas chancer.
Svaret fra laboratoriet var at det var en arvævsknude, altså helt ufarlig, og uden betydning for Simbas prognose.