|
Hunden har været passet og ejer studser over at hun lugter sært, men lægger ikke noget i det.
Ejer kommer med hunden da hun ikke ville spise sin morgenmad. Hun er ikke varm, men virker lidt stille. Der er desuden en rallelyd når hun trækker vejret.
Ved nærmere undersøgelse studser dyrlægen også over den kraftige lugt. Der er ikke noget at høre på hjertet eller lungerne. Hun har ikke feber, men er tydeligt nedstemt.
 |
Ved nærmere inspektion af munden ses årsagen til problemet. Der sidder en pind kilet fast mellem rovtænderne i overmunden. Der er en kraftig stank. Det er ikke muligt at fjerne pinden mens hun er vågen.
Vi beholder hunden og lægger hende i narkose for at kunne fjerne pinden så nænsomt som muligt.
|
 |
Pinden har siddet fastkilet mellem tænderne i et stykke tid, og har beskadiget ganen. Vi renser såret og behandler med smertestillende og antibiotika. Vi valgte ikke at sy da såret er inficeret. |
 |
Her er den så.
Ejer fortalte at det ikke er første gang hun har sådan en siddende mellem tænderne. Men de plejer selv at kunne fjerne den. |
|