Hvad er feline infektiøs peritonitis?
Smitsom bughindebetændelse. Ses især hos unge utrivelige katte, oftest racekatte og hos ældre katte.
Man mener at FIP skyldes en kronisk infektion med en tarmvirus. Det udvikler sig til en kronisk betændelse i tarmen og bughinden.
FIP findes i en "våd" og en "tør" form. Den våde form har et mere akut forløb, hvor katten bliver syg 3-6 uger efter en særlig stressende begivenhed (flytning, operation). Ved den tørre form kan der gå 3 uger til flere måneder før der er symptomer.
Hvordan får katten FIP?
Katten smittes med coronavirus, og ca. 10% udvikler FIP. Der er en skævvridning i forhold til hvilke katte der er mest udsatte for coronavirus - jo flere katte der holdes sammen jo større er smittepresset og dermed risikoen for at kattene bliver inficeret med corona virus. Derudover ser der også ud til at være et arveligt aspekt, idet 53% af racekattene er inficeret mod kun ca. 20% af huskattene.
Der er teorier om at det skyldes en mutation i viruset, eller et nedsat immunforsvar.
Det vigtigt at tilføje at en kat med FIP ikke smitter sine bofælder med FIP.
Hvad er symptomer på FIP?
ofte ser vi utrivelighed, katten virker tynd, pelsen stritter, den taber sig. Kronisk flåd fra næse og øjne. Gentagne tilfælde af diarre og forstoppelse, høj feber. I sidste ende ses en udspilet bug.
Symptomerne afhænger lidt af om det er en våd FIP eller en tør FIP, her er symptomerne svagere.
Hvad kan man gøre?
Man kan give støttende behandling, i form af smertestillende og antibiose, evt. væske. Man kan ikke helbrede en kat med FIP. Og som oftest diagnosticeres de så sent, at det bedste man kan gøre er at aflive dem
|