|
Desværre er den danske hundepopulation endemisk inficeret med den franske hjerteorm, eller Angiostrongylus vasorum.
Rævens lungeorm, eller Crenosoma vulpis har altid været tilstede herhjemme.

Symptomer på hjerte-lungeorm
Symptomer på infektion er typisk hoste og stakåndethed. Det er dog ikke altid at hunden viser symptomer på infektion. Men ormene laver alligevel skader på lungevævet som så kan få betydning senere i livet. Erfaring viser at disse orm kan være bagvedliggende årsag til mange forskellige sygdomme, bliv derfor ikke overrasket over at blive bedt om afføringsprøver ved andre lidelser end umiddelbare hjerte/lunge problemer. Ormene påvirker nemlig blodets sammensætning, og det kan give symptomer i hele kroppen.
Behandling:
Hunden behandles med ormekur i 3 til 4 uger, alt efter hvilket præperat der vælges.
Læs mere om behandlingen her.
Undersøgelse af fransk hjerteorm og rævens lungeorm
Når vi undersøger hundenes afføring for larver fra fransk hjerteorm og rævens lungeorm finder vi hyppigst posistive fund hos de unge hunde, under 2 år og hos de ældre over 7 år. De unge hunde er mere udsat da de går og snuser og spiser ting de finder. De ældre hunde har derimod haft mange år til at opsamle en orm.
For at kunne foreklare smittevejen er det nemmest hvis man kender ormens cyklus, den er næsten identisk for de to orm.
|
Infesterede hunde udskiller mellemstadiet af hjerte-, lungeormen i form af en larve, som opformeres i snegle. Sneglen udskiller de modne larver i deres slim. Det betyder i praksis at hunde kan optage larven ved at spise snegle, græs hvor sneglen har været, drikke vand fra vandpytter osv.
Når den modne larve indtages vil den vandre fra tarmkanalen til hjertet og lungerne, hvor den sætter sig fast og færdig udvikles til den voksne hjerte-, lungeorm som så udskiller nye æg/larver. |
Baerman-metoden
Vi undersøger fæces/afføring ved Baerman-metoden, dette er en metode hvor man opkoncentrere evt. larver i en lille mængde væske som er overkommelig at undersøge under mikroskopet.
Da ormene ikke udskiller larver (infektive stadier) hver dag, er vi nogle gange nød til at undersøge mange prøver. Men vi ber som en start om 3 prøver fra tre på hinanden følgende dage. Et negativt resultat er ikke nogen garanti for at hunden ikke er inficeret. Desværre er det blot sådan at vi ikke har fundet larven.
Forebyggelse af hjerte-, lungeorm
Da lovgivningen i Danmark er sådan at vi skal have påvist ormen før vi må behandle, kan vi ikke forebygge infestation medicinsk.
Den bedste måde at forebygge på er ved at alle samler deres hundes efterladenskaber op. På denne måde bryder man infektionscirklen.
Endnu en god grund til at samle lorten op!
|