Normal katte adfærd
Jagt instinkt
Katten er jæger og den bruger det meste af sine vågne timer på at jage. Når de har fanget et bytte bringer de det i sikkerhed for at spise det, eller gemme det til senere. Katten føler sig udsat når den spiser derfor vender den hjem med byttet.
Katten er en ener, den forsørger sig selv, undtagen som killing hvor moderen sørger for killingerne. Katten har et meget stærkt jagt instinkt, der byder den at jage når muligheden opstår. Ud af 100 jagter er 10-15 med succesfulde.
Den lave succesrate forklarer hvorfor katten er så vedholdende som den er, den er ihærdig i sine forsøg på at løse en opgave.
Denne ihærdighed er årsagen til at katte skal have gentaget budskabet mange gange før de respekterer det.
En eller flere katte?
Katten danner sociale bånd, men er ikke afhængig af dem for at overleve. Katten kan således sagtens have glæde af en makker.
Vild-katte lever i sociale grupper, med flere hunner og en han. Hunnerne plejer killingerne i fællesskab, men jæger alene.
Katten gnider sig op ad hinanden med højt løftet hale, som en slags hilsen. Killinger hilser på moderen, som hilser på hankatten, det er ikke altid at hilsenen gengældes. Det er også denne adfærd katten udviser når den gnider sig op sin ejers ben. Det betyder "goddag!" og ikke som mange tror "jeg er sulten".
Kontakt mellem katte har lav intensitet men sker ofte, vi mennesker tilbyder meget intens kontakt få gange om dagen.
Spise vaner
Kattens mave- tarmsystem fungerer bedst hvis katten kan små spise hele dagen, den har det altså mindre godt med faste spisetider. Det kan dog være nødvendigt af praktiske årsager og så kan katten sagtens lære det.
Katten føler sig udsat når den spiser, derfor skal mad og vand placeres lidt isoleret, og gerne oppe, så katten har overblik når den spiser. Hvis man har flere katte, skal man have ligeså mange fodringspladser som katte, fx en i køkkenet, bryggers, gang, badeværelse og/eller kælder. På denne måde kan katten indtage sin mad i ro og fred.
En vigtig pointe er at centeret for sult og centeret for jagt er fuldstændigt uafhængige af hinanden. Hvis katten ser et muligt objekt der kan jages bliver det det, det er ikke ensbetydende med at den er sulten. Hvis ikke der er velegnet byttedyr kan ejers ankler og hænder udemærket bruges.
Konflikter
Konflikter mellem katte ender sjældent godt, kattene er som sagt enspændere, de har derfor mange signaler, som kan efterlades til den næste forbipasserende, der siger gå væk, mit territorie og lign. De har ingen eller meget få dæmpende signaler, som vi kender det fra hundene, dem der signaler "jeg vil intet ondt". Kattene efterlader deres signaler som duft (strinter) og mærker (kradser), for på den måde at markere deres territorie og undgå konfrontationen.
Hvis kattene ender med konfrontation er der tre muligheder.
1) frys: ikke så brugbar da katten så er meget udsat
2) flygt: klart at foretrække
3) angrib: sidste udvej - da katten ikke har dæmpende signaller kan en konfrontation ikke afbødes. Katten er godt udrustet til kamp, slåskampe ender som regel med rifter og sår, og i værste fald bylder.
Ved at neutralisere kattene dæmper man aggresionerne mærkbart, det giver altså lidt mere ro i nabolaget og færrere killinger.
Læs mere om neutralisering af kat her.
Kattesprog:
Lugt: fordel - kattene behøver ikke konfrontere hinanden, holder længe. Holder andre katte på afstand.
Gnubber/gnider sig op af ting, kradser, afføring og urin strint.
Visuelle signaler: kattens positur siger noget om dens sindstilstand, for de finere nuancer skal man kigge på ansigtets folder, især ørene bruges til at signalere med.
Løftet og fremmadrettet - opmærksom
Lagt flat ned - frygt
roteret baglæns og løftet - selvsikker og aggresiv
roteret baglæns og lagt ned - frygt og aggresiv.
Lyde: katte kan også signalerer med lyde, alt fra at spinde til at miauve eller mowle og til sidst hvæse og spytte.
|
